Det gælder ikke mindst sikring af nationale interesser gennem landsplandirektiver, herunder Fingerplan 2019, vandplaner, Natura 2000-planer, handlingsplaner for realiseringen af disse planer efter miljømålsloven og Natura 2000-skovplaner.
Samspillet med landsplanlægningen og nabokommunernes planlægning er med til at sikre, at den enkelte kommunes planlægning sker i overensstemmelse med overordnede interesser i arealanvendelsen. Roskilde Kommune grænser op til Frederikssund, Egedal, Høje-Taastrup, Greve, Solrød, Køge og Lejre kommuner, der alle ligger inden for hovedstadsområdet. De overordnede rammer for byudvikling, detailhandel, trafik og grønne områder er således på overordnet niveau koordineret gennem Fingerplan 2019.
Roskilde Kommune er samtidig en del af Region Sjælland. Regionerne har ansvaret for råstofplanlægningen, der udlægger konkrete råstofgraveområder og råstofinteresseområder, som kommunerne skal respektere i deres videre planlægning.
Læs mere
De overordnede statslige mål og retningslinjer for kommunernes planlægning er fastlagt i planloven.
Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand.
Loven tilsigter særlig,
- at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte kommuner og lokalsamfund,
- at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber,
- at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst,
- at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig naturværdi og landskabelig værdi,
- at biodiversiteten understøttes, og at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges,
- at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet, og
- at alsidighed i boligsammensætningen fremmes gennem mulighed for planlægning for almene boliger i byerne.
I 2017 blev planloven moderniseret. Regeringens overordnede formål var at give kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til at skabe vækst under fortsat hensyn til natur og miljø. Af betydning for den kommunale planlægning kan især fremhæves mulighed for udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, mindre restriktive detailhandelsregler, mere fokus på miljøforhold ved lokalplanlægning, samt øget mulighed for at dispensere fra lokalplaner til midlertidige anvendelser. Af punkter, hvor borgere og virksomheder får mere selvbestemmelse, kan især fremhæves udvidelser af ret til at bo i sommerhuse samt fritidshuse i landzone, ret til at udvide boliger op til 500 m2 uden landzonetilladelse, ret til at tage alle typer overflødiggjorte bygninger i anvendelse til andre formål og til at udvide sådanne bygninger.
I hovedstadsområdet skal kommuneplanlægningen udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i hovedstadsområdet som helhed. Hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur skal videreføres, og byudvikling af regional betydning skal koordineres med udbygning af den overordnede infrastruktur, herunder specielt den kollektive trafikbetjening.
Planloven indeholder et katalog over de emner, som kommuneplanen skal omfatte. Emnerne står i planlovens § 11 a - det såkaldte »kommuneplankatalog«.
De landsplanmæssige interesser varetages herudover hovedsageligt gennem regeringens landsplanredegørelse og landsplandirektiver.
- Landsplanredegørelsen er en politisk udmelding fra regeringen. Formålet er at fremlægge regeringens vision for hele landets udvikling og en overordnet stillingtagen til planlægningen i de forskellige dele af landet. Der fremlægges en ny landsplanredegørelse efter hvert folketingsvalg.
- Landsplandirektiver, der har form af cirkulærer, er mere præcise forskrifter for kommuneplanernes indhold. Der kan enten være tale om en konkretisering af en statslig politik, som kommunerne skal indarbejde i kommuneplanerne, eller konkrete retningslinjer fx i form af en reservation af præcist udpegede arealer til et bestemt formål.
Miljøministeriet har i 2018 udgivet "Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning". Oversigten skal ses som et katalog over de overordnede interesser og krav for hvert planemne, som de nye kommuneplaner skal være i overensstemmelse med.
Landsplanredegørelsen er regeringens vision for den fysiske udvikling i Danmark.
Den seneste landsplanredegørelse fra 2019. ”Vækst og udvikling gennem fysisk planlægning - Bedre rammer for virksomheder, borgere og kommuner i hele landet” er udstedt i januar 2019. Landsplanredegørelsen redegør for de væsentligste elementer i den nye planlov og skal skabe afsættet for, at kommunerne kan følge op på regeringens visioner på planområdet.
Landsplanredegørelsen omhandler især moderniseringen af planloven fra 2017.
Under overskriften ”Bedre rammer for kommunernes planlægning”, tilkendegiver staten, at kommunerne skal have større råderum for at skabe gode rammer for erhverv og vækst, og at staten ikke vil blande sig unødigt i kommunernes planlægning.
Det fremhæves at kommunerne har fået større råderum og ansvar for egen planlægning, bl.a. mere fleksible regler for detailhandel.
De særlige forhold i hovedstadsområdet, hvor by- og infrastrukturen og de grønne kiler er tæt integreret og går på tværs af administrative grænser, stiller specielle krav til koordinering af den fysiske planlægning. Staten har derfor udarbejdet et landsplandirektiv - Fingerplan 2019 - der udgør det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg mv. i hovedstadsområdet.
Hovedformålet er at sikre, at fingerby-strukturen, som har været rettesnor for de seneste næsten 60 års planlægning, videreføres. Det betyder, at
- Bebyggelsen skal samles i håndfladen og byfingrene (Fingerbyen) langs med trafikårerne fra København mod købstæderne med særlig hensyntagen til mulighederne for god kollektiv trafikbetjening.
- Byudvikling af regional betydning skal ske i Fingerbyen. Byudviklingen skal især fremmes i de stationsnære områder, hvorfor intensive byfunktioner kun kan placeres i nærheden af en station. Ved byudvikling af regional karakter skal rækkefølgeplanlægning sikre en balanceret udvikling i hovedstadsområdet som helhed, sammenhæng mellem byudvikling og overordnet infrastruktur samt balance mellem udbud og efterspørgsel. Desuden skal rækkefølgeplanlægning sikre, at byområdet udvikles indefra og ud.
- De grønne kiler mellem byfingrene skal friholdes for bymæssig bebyggelse og anvendes til fritidsformål.
- Byudvikling uden for Fingerbyen skal være af lokal karakter som afrunding af bysamfund. Hvis der i planlægningen udlægges nye arealer til byudvikling uden for byfingrene, skal det ved hjælp af rækkefølgeplanlægning sikres, at byudviklingen fortsat er af lokal karakter. Fremtidig byudvikling af regional karakter uden for Fingerbyen forudsætter beslutning om forlængelse af byfingrene, så byudvikling og trafikal betjening følges ad.
På kortet er vist opdelingen i indre storbyområde (håndfladen), ydre storbyområde (byfingrene), grønne kiler og øvrige hovedstadsområde, som indgår i Fingerplan 2019. Efter ønske fra Roskilde Kommune er et nyt område ved Ringstedvej inddraget i det ydre storbyområde. I Kommuneplan 2019 udlægges området til butikker for pladskrævende varegrupper samt pendlerstation, som Roskilde Kommune ønsker placeret i området.
Fingerplanen reserverer arealer til transportkorridorer, der kan rumme fremtidige, i dag ikke kendte eller besluttede overordnede infrastrukturanlæg, som er af betydning for hele hovedstadsområdet. Arealer inden for transportkorridorerne må ikke udnyttes, så det hindrer formålet med korridorerne.
Med henblik på opdatering af støjkonsekvensområdet fik staten i 2018 udført nye støjberegninger for Københavns Lufthavn, Roskilde. Resultaterne af beregninger blev imidlertid ikke indarbejdet i Fingerplanen 2019 og kortbilaget, som viser restriktioner for byudvikling, er igen videreført fra tidligere planlægning, selv om det er forældet. De udførte beregninger er dog valide. Roskilde Kommune har i Kommuneplan 2019 derfor udlagt to mindre byudviklingsområder ved henholdsvis Gadstrup og Vor Frue, hvor beregningerne viser, at støjbelastningen ikke vil overskride gældende grænseværdier, selv ved en fuld udbygning af lufthavnen.
Kommuneplan 2016 er i overensstemmelse med fingerplanens retningslinjer. I kommuneplanen prioriteres blandt andet omdannelse og fortætning af eksisterende byområder, og det betyder, at kommunen kan undgå byspredning og derved bevare de værdifulde bynære landskaber. Roskilde Kommune har således valgt ikke at udnytte de potentielle byudviklingsarealer inden for byfingeren, men i stedet at lade arealerne indgå som del af en grøn ring. Kommuneplan 2019 afgrænser stationsnære områder omkring Roskilde og Trekroner stationer, og for at fremme stationsnærhedsprincippet har kommunen strategier cykling, gang og parkering. Kommuneplan 2019 fastsætter rækkefølge for byudvikling af regional karakter.
Som en del af fingerplanen blev der i 2018 udgivet et ny samlet planlægning for detailhandelsstrukturen i form af Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet. For Roskilde Kommune gælder følgende:
- Inden for fingerbyområdet er der udpeget bymidter i Roskilde og Trekroner. Herudover kan der i større byer som Roskilde planlægges for bydelscentre.
- Kommunerne fastsætter selv det maksimale butiksareal i både bymidter og bydelscentre, og kommunen er ikke længere bundet af en maksimal grænse på 5.000 m2 for bydelscentre.
- Herudover kan der som hidtil planlægges for lokalcentre med et maksimalt bruttoetageareal til butiksformål på op til 3.000 m2.
Statens oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen fra 2018 er fokuseret på at følge op på den moderniserede planlov fra 2017, og større frihed for kommunerne.
De væsentlige nationale interesser er fokuseret inden for fire interesseområder:
- vækst og erhvervsudvikling
- natur- og miljøbeskyttelse
- kulturarvs- og landskabsbevarelse
- hensyn til nationale og regionale anlæg.
Der lægges under punkt 1) særlig vægt på at sikre udviklingsmuligheder for produktionsvirksomheder samt landbrug. Kommuner i hovedstadsområdet skal desuden følge retningslinjerne i fingerplanen. Under punkt 2) præciseres krav til naturbeskyttelse og Grønt Danmarkskort, grundvandsbeskyttelser, kystbeskyttelse og klimatilpasning samt skovrejsning. Staten har endvidere under punkt 3) fokus på bevarelse af landskaber, kystnærhedszoner og værdifulde kulturmiljøer. Under punkt 4) gennemgås krav vedrørende hensyn til lufthavne og flyveruter, større infrastrukturanlæg i form af veje og jernbaner, udnyttelse af undergrunden, forsvarsanlæg samt affaldsanlæg.
Målene for vand- og naturkvaliteten vil fremover blive fastsat i de statslige vandområdeplaner og Natura 2000-planer, der er bindende for kommunernes planlægning og administration.
- Vandområdeplanerne skal sikre en god økologisk tilstand for grundvand, vandløb, søer og fjorde.
- Natura 2000-planerne skal bevare og genoprette vores internationale naturområder (Natura 2000-områderne).
Natura 2000-planerne blev vedtaget i 2012. Vandplanerne blev vedtaget i 2014, og anden generation for perioden 2016-21 blev vedtaget af i juni 2016. Der er mulighed for at se planerne og følge processen på Miljøstyrelsens hjemmeside.
De konkrete tiltag kommunen skal iværksætte, for at målsætningerne kan opnås, fremgår af Bekendtgørelse om indsatsprogrammer.
Der er ikke fastsat en tidsfrist for, hvornår målene fra Natura 2000-planerne skal være nået, men Danmark er forpligtet til at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. De enkelte Natura 2000-områder er udpeget af hensyn til nogle af disse arter og naturtyper. På baggrund af de statslige Natura 2000-planer udarbejder kommunen handleplaner, som udmønter målene i mere konkrete handlinger.
Kystnærhedszonen er en ca. tre km bred zone langs alle landets kyster, hvor planloven fastsætter særlige bestemmelser for planlægningen. Formålet er at søge kystområderne friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Ved modernisering af planloven i 2017 fik kommunerne mulighed for at søge om særlige udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, såfremt der ikke er særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser. Roskilde Kommune har ikke benyttet sig af denne mulighed, og planlægningen og administration i kommunen sker derfor efter lovens generelle regler.
Planlovens § 5 b fastsætter således,
- at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering,
- at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse,
- at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål.
- at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og
- at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.
De helt nære kystlandskaber er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 15 om strandbeskyttelseslinjen. Arealer omfattet af strandbeskyttelseslinjen fremgår af matrikelkortene. Arealerne er ifølge naturbeskyttelsesloven en forbudszone, hvor tilstanden ikke må ændres. Samtidig med modernisering af planloven, blev naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse dog lempet, så der i højere grad er mulighed for ændringer i private haver samt øgede muligheder for at etablere faciliteter til aktiviteter, der har relationer til kysten.
Retningslinjerne i Kommuneplan 2019 følger bestemmelserne for kystnærhedszonen i planloven. Kommuneplanen udlægger ikke nye arealer til byzone i kystnærhedszonen, og der udlægges ikke nye arealer til ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen. Gennem retningslinjerne for værdifulde landskaber sikres, at der tages særlige landskabelige hensyn ved byggeri og anlæg i landområder, hvor der er visuel sammenhæng til kysten, og at udkigskiler så vidt muligt friholdes. Eksisterende stier, der fører til kysten, opretholdes. Desuden har Roskilde Kommune fokus på at skabe bedre adgang til værdifulde landskaber, herunder kysterne, blandt andet ved anlæg af flere rekreative stier og støttepunkter.
Der kan ikke forventes tilladelse til erstatningsbyggeri/nybyggeri i kystnærhedszonen, hvor dette efterfølgende forudsætter etablering af kystbeskyttelse.
Region Sjælland har ansvaret for råstofplanlægningen. Gennem råstofplanlægningen skal der ud fra et regionalt perspektiv udpeges tilstrækkeligt med graveområder for at sikre råstofressourcer til byggeri og anlæg. Planlægningen skal endvidere sikre at graveområder udpeges, hvor ressourcerne er bedst tilgængelige og økonomisk mest rentable. Region Sjællands Råstofplan 2016 er gældende indtil forslag til Råstofplan 2020 er endeligt vedtaget. Dette ventes at ske inden udgangen af 2020.
Roskilde Kommune er i råstofplanlægningen udpeget som et meget attraktivt råstofindvindingsområde, hvor graveområderne primært er lokaliseret i et stort sammenhængende bælte syd for Roskilde.
Inden for de udpegede områder har enhver grundejer ret til at igangsætte råstofindvinding, når der er givet gravetilladelse. Tilladelsen gives af regionen, som stiller en række vilkår for udgravning og efterbehandling ikke mindst på baggrund af Råstofloven, Jordforureningsloven og retningslinjer i regionens råstofplan.
Efter mange års pres fra Roskilde Kommune indgår der nu en retningslinje i råstofplanen, som har til hensigt at sikre at de store sammenhængende graveområder ikke vokser i omfang, men at der sker en løbende efterbehandling.
Kommuneplanen må ikke stride med råstofplanlægningen. Under plantemaerne Erhverv/Råstofgravning og Grøn Blå/Geologi, er der indskrevet retningslinjer, der relaterer sig direkte til råstofområderne. Endvidere er det præciseret i kommuneplanrammerne, hvilken arealanvendelse der er ønskelig efter endt råstofindvinding. For graveområder omkring Roskilde bliver der henvist til Strategi for Roskildes Grønne Ring, hvor graveområder fortrinsvis ønskes efterbehandlet til natur og rekreative formål.
Roskilde Kommune har et varigt fokus på råstofplanlægningen, idet den massive råstofindvinding ændrer kommunens landskaber og kan være til gene for mange borgere. Samtidig er der et potentiale i at få skabt natur og øget biodiversitet, når udgravningen efter råstoffer er overstået.
I dialog med Region Sjælland arbejder kommunen derfor til stadighed for at reducere generne fra råstofgravningen samt at sikre en efterbehandling, som er i tråd med kommuneplanens ønsker til den efterfølgende arealanvendelse.
Roskilde Kommune planlægger for en byudvikling, der styrker Roskilde som regionalt knudepunkt på Sjælland og som brobygger mellem Region Sjælland og hovedstadsområdet. Kommunen ønsker desuden at markere sig inden for det musiske, uddannelse og sundhed & idræt.
Planlægningen sikrer en stor rummelighed til specielt by- og kontorerhverv på velbeliggende arealer i forhold til den overordnede infrastruktur og gør dermed Roskilde Kommune til en vigtig brik i den samlede byudvikling i hovedstadsområdet som helhed. På Musicon er der de planmæssige rammer for nye spydspidsvirksomheder, markante boliger, inspirerende parkområder og kulturelle attraktioner, og med Kommuneplan 2019 udvides muligheder for butikker. Ved Risø findes plangrundlag til en erhvervs- og forskerpark med fokus på cleantecherhverv. Efter regeringens beslutning om, at atomaffald indtil videre skal forblive ved Risø, er Roskilde Kommune i gang med at planlægge for faciliteter til en sikker opbevaring. Planlægningen sikrer desuden fortsatte arealer til en række centrale funktioner i Region Sjælland herunder uddannelse og sygehus.
Konsekvenser for nabokommuner
Der forventes fortsat en netto befolkningstilflytning, der i nogen grad formodes at ske fra de øvrige kommuner i hovedstadsområdet.
Rummeligheden til by- og kontorerhverv overstiger den del, som er realiseret i kommunen i den hidtidige planperiode. Kommunen har derfor konverteret nogle arealer til andre formål. Der er fortsat god rummelighed til by- og kontorerhverv, og det er udtryk for kommunens mål om at øge andelen af by- og kontorerhverv ved at sætte fokus på Roskildes potentiale som Sjællands knudepunkt for videns- og oplevelsesvirksomheder.
En del af rummeligheden ligger inden for allerede lokalplanlagte områder i det stationsnære område i Trekroner, men der findes også mulighed for by- og kontorerhverv i andre byudviklingsområder, primært Musicon-området. Det store udbud af velbeliggende arealer i Roskilde betyder, at nabokommunerne bør være tilbageholdende med at udlægge nye arealer til by- og kontorerhverv.
Rummeligheden til ny detailhandel bliver med Kommuneplan 2019 på i alt ca. 54.000 m2 for butikker til dagligvarer og udvalgsvarer. I forhold til hidtil planlægning er der tale om en udvidelse med 6.500 m2. De nye udlæg er primært i Musicon bydelscenter. Butiksstørrelser er efter konkret vurdering for de enkelte centerområder afstemt i forhold til planlovens moderniserede regler. Planlægningen tager afsæt i detailhandelsanalysen fra 2016, kommunens befolkningsprognose, og i at Roskilde kan fastholde sin position i konkurrencen i det regionale opland. Det er Roskilde Kommunes vurdering, at planlægningen er i overensstemmelse med planlovens intentioner, herunder trafikal tilgængelighed og sammenhænge mellem kommunens byer og sammenhænge med omgivende kommuner.
Samspil med infrastruktur
Roskilde Kommune vurderer, at den overordnede infrastruktur som udgangspunkt kan bære en væsentlig byudvikling i Roskilde Kommune. Byudviklingen i Roskilde by følger principperne i Fingerplan 2019 om at bygge videre på eksisterende infrastruktur især den kollektive trafik for derved at begrænse privatbilismen og styrke den kollektive trafik. Roskilde Kommune planlægger kun for byudvikling af regional betydning inden for byfingeren, imens rækkefølgeplanlægning sikrer, at byudviklingen uden for byfingeren kun er af lokal betydning.
Kommunens planlægning fremmer byudviklingen i de stationsnære områder og motiverer samtidig de daglige pendlere i de stationsnære områder til at bevæge sig til og fra stationen på cykel eller gåben ved at supplere planlægningen med parkeringsnormer og forbedring af cykel- og gangforhold. Den belastning, som byudviklingen påfører den overordnede infrastruktur, forventes på den baggrund i betydelig grad at blive optaget af den kollektive trafik.
Det åbne land
For det åbne land går mange interesser på tværs af kommunegrænserne. Roskilde Kommune har på lige fod med de øvrige nabokommuner videreført udpegninger fra den hidtidige regionplanlægning. Det åbne lands planlægning tager afsæt i dette fælles grundlag. Roskilde Kommune vil fortsat samarbejde med Høje-Taastrup og Greve kommuner om udvikling af det regionale friluftsområde i Hedeland.